2/2-2/3: ...4 Forelæsninger om operaens historie 19/2: ..... ..Foredrag om 'bedre byggeskik' 16/2-19/2: Konvent på Liselund 29/3-31/3: Liselundseminar |
Ugedag: mandage kl. 19.00 - 21.00 Dato: Den
2., 16. og 23. februar samt 2. marts 2009 |
||
Foredragsholder: cand.mag. Bjørn Steding-Jessen |
Mange af de hyppigst spillede operaer stammer fra
den romantiske periode, som stort set er sammenfaldende med 1800-tallet.
Her fik man et stort og meget varieret udbud af værker fra de tre
opera-‘stormagter’ Italien, Frankrig og Tyskland. Men de fleste
andre europæiske lande har også bidraget med interessante værker,
og de har i mange tilfælde understøttet en national identitet.
Generelt er det musik med stor patos og flotte optrin, men med store stilistiske
forskelle. Der er noget for enhver smag. Fra ca. 1890 finder man hos en
del komponister en nyorientering både på det dramaturgiske og
det tonale område, som yderligere giver en spredning i det i forvejen
brede musikdramatiske felt. Gennem 4 forelæsninger bliver der givet en oversigt over operaens udvikling og højdepunkter i disse ca. 150 år. Som det vil fremgå, udgør værkerne en række store kunstneriske manifestationer der er kulturelt, nationalt og historisk betinget. De forskellige genrebetegnelser og stilretninger, herunder romantikbegrebet, bliver forklaret sammen med de vigtigste almindelige operaudtryk og derudover centrale komponistprofiler. I forbindelse med præsentationer af konkrete operaer vil der være illustrative musikeksempler fra de bedste indspilninger. |
|
Tilmelding: |
2/2: Udviklingen i den italienske skønsang
(bel canto) – Rossini, Donizetti, Bellini og Verdi For mange er ‘bel canto’ selve indbegrebet af opera med den menneskelige stemmes velklang og teknik i centrum. Verdi indsætter den i stadig mere dramatiske rammer og får skabt de mest populære operaer i 1800-tallet. |
|
![]() |
16/2: Fransk romantisk opera og
slavisk nationalromantisk opera I den franske operaæstetik har der udviklet sig en tradition for også at have markante visuelle elementer med fx pompøse optrin og ballet. Opera Comique og Grand Opéra er de kendteste genrer i 1800-tallet og indbefatter navne som Auber, Meyerbeer, Berlioz, Offenbach, Gounod, Bizet og Massenet. Fra det østlige Europa er det lande som Rusland, Polen, Ungarn og Tjekkiet, der har tiltrukket sig størst betydning. |
|
| 23/2: Den tyske romantik - Weber,
Schubert, Lortzing og Wagner Det tyske kulturområde kunne i perioden opvise en mangfoldighed af musikdramatik, der spænder fra det muntre og djærve over det kraftfulde og storladne til det dybsindige, raffinerede og ophøjede. Og det er her man senere uden sammenligning er blevet mest operadyrkende i verden. 2/3: Perioden fra 1890 til 1950 - Puccini, Janácek og Strauss, m.m.fl. Med den store generation af operakomponister født omkring 1860 (ca. 20) blev operagenren en endnu mere forgrenet kunstform med fx verisme, samtidsopera, ekspressionisme, impressionisme, orientalisme og atonal modernisme. Det har givet en tilsvarende spredning i operaernes popularitet. |
|
_______________________retur
til oversigten_____________________________________________________________________________________
Foredag om
_________________________retur til oversigten__________________________________________________________________________________
|
på Liselund |
Nærmere information kan fås ved henvendelse til kursuscenteret: info@liselund.dk eller tlf. 58 52 31 20 |
|
16. februar Lektor Jes Fabricius Møller om ”Hal Koch – humanisme og kristendom” |
17. februar Cand.teol. Helge Severinsen om ”Februar
1945” |
18. februar Sognepræst Jan Unold om ”Den teologiske dovenskab” |
19. februar Biskop Olav Lindegaard om ”Den danske alterbog af 1992 – hvordan blev den til?” |
19. februar Universitetslektor, dr. theol. "Hans
Tausen” |
|
_______________________retur til oversigt______________________________________________________________________________________
![]() Mødet mellem kirke og kunst har ofte været et frugtbart møde. Igennem kristendommens historie har kunstnere givet liv og farve til kirkens billeder og fortællinger, og kristendommens univers og poetiske sprog fremstod som en uudtømmelig inspirationskilde for kunstnerne. |
Kirke,
kunst og det moderne - hvor plat må det blive? |
||
Søndag 29. marts |
Mandag
30. marts |
Tirsdag
31. marts |
|
kl. 15-16: Indkvartering. kl. 16-18 Hans Hauge: kl. 19-21 Erik A. Nielsen: |
kl. 9-11: Lilian Munk Rösing: kl. 13-15: Kirsten Nielsen: |
kl. 9-11: Kåre Gade : Funky fundamentalisme og frisindede fossiler. Om form og forkyndelse i folkekirken. kl. 12: Let frokost og hjemrejse. |
|
Seminaret
afholdes på Liselund kursuscenter, der har en hyggelig atmosfære,
pejsestue, bibliotek og ældre charmerende værelser såvel
som mere moderne værelser med eget bad. |
kl. 16-18: Hans Jørgen
Frederiksen: kl. 19-22: Filmaften med vin & ost. |
Der serveres morgenmad ml. kl. 8- 9 , frokost kl. 13 og middag kl.18. Se priser og mere om stedet og find kørselsvejledning: www.liselund.dk |
|
.