Folkeuniversitetet i Sorø

præsenterer

Program for foråret 2010

Oversigt: (14 foredrag og 3 kurser)

Foredrag

Mandag 18/1: Mariaåbenbaringer i Medjugorje

Mandag 25/1: Nærdøds-oplevelser

Mandag 1/2: Lastens vej (om Stravinskij)

Onsdag 3/2: Karen Blixens og kristendommen

Torsdag 11/2: Babettes Gæstebud

Mandag 15/2: Idomenea (om Mozart)

Torsdag 25/2: En Herregårdshistorie

Torsdag 4/3: Det gamle Ægyptens historie

Mandag 8/3: Thaïs (om Massenet)

Torsdag 11/3: Tutankhamon og hans tid

Torsdag 18/3: Religion i det gamle Ægypten

Mandag 22/3: Elektra (om Strauss)

Onsdag 24/3: Dødetro i det gamle Ægypten

Torsdag 25/3: Svensk Sikkerhedspolitik

Kurser

Torsdage fra 4/2 til 29/4: Skønhedens Historie

Torsdage fra 4/2 til 25/3: Farven i Kunsten

Torsdage fra 8/4 til 29/4: Emil Nolde og Grænselandet

 

2 foredrag om

Nutidige religiøse erfaringer:

Mariaåbenbaringer og nærdødsoplevelser

Gennem to foredrag vil den videnskabelige udforskning af to typer af spontane religiøse erfaringer blive præsenteret og diskuteret:
- Maria-åbenbaringerne i Medjugorje, Bosnien-Herzegovina, som begyndte i 1981 hos seks børn (10-16 år), og som fortsat dagligt pågår.
- Nærdødsoplevelser; 30 års videnskabelige undersøgelser af flere tusinde genoplivede patienters beretninger.
Hver for sig er disse situationelt forskellige oplevelser fascinerende, men at de ved sammenligning på bestemte måder ligner hinanden, er overraskende og åbner for et bredt tydningsspektrum

mandag den 18.januar kl. 19.30

Maria-åbenbaringerne i Medjugorje
v/Psykolog og forfatter Jens Grundahl

Maria-åbenbaringerne i Medjugorje, Bosnien-Herzegovina begyndte i 1981 hos seks børn, som dengang var mellem 10 og 16 år, og de pågår fortsat dagligt. (se nærmere ovenfor)

 

[tilbage til oversigten]

mandag den 25.januar kl. 19.30

Nærdøds-oplevelser
v/Psykolog og forfatter Jens Grundahl

30 års videnskabelige undersøgelser af flere tusinde genoplivede patienters beretninger.(se nærmere ovenfor) [tilbage til oversigten]

Undervisningssted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø, alle gange fra kl. 19.30-21.30.
Samlet pris: kr. 125 kr ved tilmelding senest 10/1 til anders.wamsler@mail.dk , tlf: 30130947 eller helge.torm@mail.tele.dk , tlf. 5782 2015 Enkeltforedrag: 75 kr.

Betaling ved fremmøde.

 

 

Foredragsserie om

Karen Blixens forfatterskab:

Onsdag den 3.februar kl. 19.30

Karen Blixens og Kristendommen

v /mag. art. Jørgen Stormgaard

I 1951 skrev Karen Blixen til en god ven, at hun ikke var kristen. Ti år senere sagde hun dog til en journalist: ”Jeg kan ikke forklare det, men jeg tror på Gud.” Hvordan harmonerer disse to udsagn med hinanden? I forfatterskabet vrimler det med citater fra Bibelen, og kristendommen fungerer som referenceramme, når Karen Blixen opridser sit personlige livssyn. Samtidig tager hun afstand fra det, der i visse kredse forbindes med kristen praksis.
Dette ’skisma’ optræder i flere af hendes fortællinger, bl.a. i ”Babettes Gæstebud”, ”Alkmene”, ”Peter og Rosa” og ”Aben”. Hvilke personer handler i overensstemmelse med den guddommelige vision, og hvilke skikkelser er kommet på afveje? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret, og der vil jævnligt blive refereret til Jørgen Stormgaards bog Guds plan - Karen Blixen og kristendommen (2010).

[tilbage til oversigten]

Det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab

v/mag.art. Frantz Leander Hansen

Hos Karen Blixen er der mange spændende skildringer af den aristokratiske verden, men dybest set er det ikke en samfundsklasse, vi får beskrevet, derimod en livsholdning, som kan findes overalt uanset klassetilhørsforhold. Således fandt hun blandt de indfødte i Afrika en sand aristokratisk livsform.
Det aristokratiske er især hengivelsen til det upersonlige i modsætning til det individuelle. Aristokraten vil leve i overensstemmelse med de evige værdier og sætter ingen tidsbunden moral imellem sig selv og livet. Evigheden er også de uendelige ressourcer, som ligger i det oprindelige, der omfatter den vildskab, Karen Blixen ikke så som en modsætning til kulturen. Tværtimod kom der kun høj kultur af uindskrænket natur. Dermed rummer det aristokratiske i høj grad også en civilisationskritik.
Disse sider af Karen Blixens forfatterskab belyses ved foredrag om fortællingerne 'Babettes Gæstebud' og 'En herregårdshistorie':

Torsdag den 11.februar kl. 19.30

Babettes Gæstebud

Se omtale ovenfor [tilbage til oversigten]

Undervisningssted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø, alle gange fra kl. 19.30-21.30.
Samlet pris: kr. 200 kr ved tilmelding senest 24/1 til helge.torm@mail.tele.dk ,tlf. 5782 2015 eller anders.wamsler@mail.dk , tlf: 30130947 Enkeltforedrag: 75 kr.

Betaling ved fremmøde.

Torsdag den 25.februar kl. 19.30

En Herregårdshistorie

Se omtale ovenfor [tilbage til oversigten]

 

Forelæsninger

Om aktuelle operaer
v/ Musikhistoriker Bjørn Steding-Jessen

Mandag den 1.februar kl. 19-21.30:

Lastens Vej (Stravinskij)

Det er den hyppigst opførte opera i 2. halvdel af 1900-tallet med en neoklassisk, rytmisk pointeret og relativt let tilgængelig musik, men med mange forskellige og spændende stilistiske referencer. Det handler om det forlovede par Anne og Tom hvor Tom arver en stor sum penge og drager til London uden hende for blot at ende i fattigdom, sindssyge og død, men med Annes konstante kærlighed.

(Det Kgl. Teater 9/2 - 12/4) [tilbage til oversigten

Mandag den 15.februar kl. 19-21.30:

Idomeneo (Mozart)

Den skibbrudne Kong Idomeneo fra Kreta må, for at overleve, love havguden at ofre det første menneske på sin vej. Det er hans egen søn. Kan man narre guden ? Mozart har med dette storværk villet overgå sig selv - igen. Og det lykkedes. I ingen af hans øvrige alvorsfulde operaer finder man så formatfulde musikdramatiske dispositioner som her. Ud fra sin omfattende brug af kor skaber han nogle spændende kontraster mellem det solistiske og det koriske hhv. det vokale og instrumentale. Instrumentationen er så speciel at det skabte problemer ved uropførelsen og i hans valg af tonearter er der en særlig symbolik.

(Den Jyske Opera på bl.a. Det Kgl. Teater 17/2 - 18/2) [tilbage til oversigten]

Mandag den 8.marts kl. 19-21.30:

Thaïs (Massenet)

Anatole France - nobelprismodtager i litteratur - har skabt en spændende roman med et etisk dilemma om en kvindes vaklen mellem den kristelige askese og den sanselige livsnydelse. Hun kan blandt meget andet opfattes som en fransk, kvindelig pendant til Tannhäuser. Som Frankrigs mest anerkendte operakomponist i slutningen af 1800-tallet har Massenet skabt en fornem opera som burde spilles ligeså hyppigt som sit berømte intermezzo ‘Meditation’.

(Gøteborg Operaen 7/3 - 17/4) [tilbage til oversigten]

Mandag den 22.marts kl. 19-21.30:

Elektra (Strauss)

Det er det berømte græske hævndrama om Elektras forgudede, men snigmyrdede far Agamemnon og hendes dødeligt forhadte mor og dennes elsker. Men de lever - lidt endnu. Længe inden Hitchcock har Strauss og Hofmannsthal her skabt en gyser i særklasse i form af en psykologisk fortættet ‘orkesteropera’ med ekstrem udtryksfuldhed og centrale meningsbærende motiver. I den unikke opbygning spejles drømme, ønsker og profetier via en symmetriakse i realiseringer og gennemførelser. Det giver en sjælden, reel oplevelse af storformen. Netop 100 år gammel er det nok den mest chokerende og hårrejsende antikvitet der findes !

(Det Kgl. Teater 26/3 - 1/5) [tilbage til oversigten]


Undervisningssted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø, alle gange fra kl. 19.00-21.30.
Samlet pris: kr. 275 kr. Enkeltforedrag: 75 kr. Betaling ved fremmøde.
Tilmelding senest 3. februar. til anders.wamsler@mail.dk , tlf: 30130947 eller helge.torm@mail.tele.dk , tlf. 5782 2015
 

4 Foredrag

Om det gamle Ægypten
v/ cand mag. og rejsebogsforfatter Louise Alkjær

Torsdag den 4.marts kl. 19-21:

Det gamle Ægyptens historie

Det gamle Ægyptens 3.000 år lange historie er spækket med fascinerende personligheder.
Ufattelige rigdomme, kæmpemæssige pyramider, enorme tempelkomplekser, dybe og farvestrålende klippegrave og vidunderlige paladser. I det gamle Ægypten var dette den magtfulde faraos virkelighed. Fra utallige statuer skuer faraonerne og deres dronninger majestætisk ud på os, den moderne tilskuer, og trækker os ind i over 3.000 års historie. Under foredraget præsenteres det gamle Ægyptens historie gennem konger, dronninger og bygningsværker.
[tilbage til oversigten]

Torsdag den 11.marts kl. 19-21:

Tutankhamon og hans tid

Tutankhamon var ganske ung da han blev farao over Ægypten. Han døde efter kun 10 år på tronen, og blev efterfulgt af hofmanden Eje, der også havde været Tutankhamons lærer og værge. Tutankhamon er endt med at blive end af de mest berømte af de gamle ægyptiske faraoner, men i sin samtid var han ganske ubetydelig. Han blev begravet i hast i en lille grav, der muligvis havde været tiltænkt Eje, og selv de mest ivrige gravrøvere glemte alt om ham. Derfor lå hans grav næsten uberørt hen i mere end 3000 år, indtil den engelske arkæolog Howard Carter i 1922 gjorde århundredets største fund i Kongernes Dal. Foredraget handler om Tutankhamons korte liv, hans død og eftermæle, der blandt meget andet består Carters fantastiske fund.

[tilbage til oversigten]

Torsdag den 18.marts kl. 19-21:

Religion i det gamle Ægypten

De gamle ægypteres religiøse forestillinger og dermed opfattelse af den verden, de beboede, adskiller sig fundamentalt fra vores tankegang om himmel og jord som to adskilte sfærer, hvor mennesker bor på jorden og tilbeder en Gud, der befinder sig i himlen. F.eks. mente de gamle ægyptere, at himmel, jord og underverden var et sammenhængende hele, hvor utallige guder, mennesker og de døde boede side om side og var i stand til at kommunikere med hinanden. Foredraget handler om de oldægyptiske guder og gudinder, de myter, der blev fortalt om dem og sidst men ikke mindst om den religiøse revolution, som den kætterske farao Akhenaten gennemførte.

[tilbage til oversigten]

Onsdag den 24.marts kl. 19-21:

Dødetro i det gamle Ægypten

De gamle ægyptere var ikke besatte af døden – noget, de ellers ofte bliver beskyldt for. Tværtimod. Men de troede på, at der efter døden ventede et evigt liv i det hinsides. Denne dødetro var bl.a. baseret på iagttagelser af naturen og den verden, der omgav dem. For eksempel spillede Nilen, der løber igennem hele Ægypten, og solens bevægelse hen over himlen en helt central rolle i deres forestillinger om døden og den nye eksistens i det hinsides. Foredraget handler om baggrunden for denne dødetro, deres gravskikke, gravgaver og forskellige former for dødelitteratur. Alt havde en betydning for et succesrigt efterliv. Men de levende havde også et ansvar for at vedligeholde mindet om den døde gennem ritualer og offergaver. Hvis de levende sløjede af på den, kunne den døde vende tilbage for at hævne sig…

[tilbage til oversigten]


Undervisningssted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø, alle gange fra kl. 19.00-21.
Samlet pris: kr. 275 kr. Enkeltforedrag: 75 kr. Betaling ved fremmøde.
Tilmelding senest 23. februar. til anders.wamsler@mail.dk , tlf: 30130947 eller helge.torm@mail.tele.dk , tlf. 5782 2015 .

 

I samarbejde med foreningen NORDEN-Sorø tilbydes et foredrag om

Svensk Sikkerhedspolitik
v/ professor ved Institut for Statskundskab Bertel Heurlin

Torsdag den 25.marts kl. 19.30 - ca.21:

Sverige har ikke været i krig i 200 år. Sverige er alliancefrit, og vil være neutral, hvis krig bryder ud-også i nærområdet. Hvorfor deltager Sverige så i koalitionen i Irak? Hvorfor har landet et så tæt forhold til NATO og
hvorfor lægger man så megen vægt på EUs fælles sikkerhedspolitik og forsvarspolitik? Og hvorfor står Sverige hele tiden som initiativtager til nordisk samarbejde på forsvarsområdet? Hvorfor det noget spændte forhold til
Rusland? Hvorfor er de nordiske landes sikkerheds-og forsvarspolitik så forskellig, når vi dog er så tætte, geografisk, kulturelt, samfundsmæssigt?
Forklaringerne skal findes både i de historiske erfaringer, men også i
Sveriges forsøg på at tilpasse sig den nye verdensorden efter den kolde
krig. Sverige står i dag på en skillevej.

Undervisningssted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø. Entre: 50 kr. for ikke-medlemmer.

Bertel Heurlin, 2007 ,"Nationen eller Verden.. De nordiske landes forsvar i dag". Jurist-og Økonomforbundets Forlag.

[tilbage til oversigten]

 

Kursus over 12 undervisningsgange.

4.februar - 29.april

SKØNHEDENS HISTORIE

BILLEDER, KUNST OG KULTUR

v/ Mag.art. & ph.d. Niels Marup

Hold nr.1

Undervisningssted: Sorø Kultur & Fritidscenter, Værkerne, Frederiksvej 17, Sorø, alle gange fra kl. 14.15-16.
Samlet pris: kr. 840 kr.

Tilmelding og betaling sker ved at indsætte kursusbeløbet på
Vestsjællands Kunstmuseums konto (Nordea):
reg. 2300 kontonr. 0300263747

Husk at angive:
holdnummer, navn, adresse,
telefonnummer samt evt. emailadresse.

Når beløbet et modtaget sendes kvittering til indbetaler. Der skal være tilmeldt mindst 25 deltagere for at holdet oprettes.

[tilbage til oversigten]

 

Malerier og skulpturer hører traditionelt til ’de skønne kunster’ og appellerer til den visuelle nydelse. I kunstens og kulturens historie har det skønne været et vigtigt begreb i bedømmelsen af både kunst og omverden. Oprindeligt var skønhed knyttet til det gode og det sande. I forhold til mennesket og naturen var skønhed forbundet med harmoni og symmetri. Forholdet mellem etik og skønhed bryder sammen i romantikken og menneskefiguren fra Thorvaldsen til nutiden vil være et af fokusområderne.
Kurset har ’det skønne’ som omdrejningspunkt og belyser de væsentligste teorier omkring skønhed samt demonstrerer med analyser af kunstværker fra Klassikken til Samtiden, at overvejelser af skønhedsbegrebet har en aktualitet i samtidskulturen.
Den italienske forfatter og filosof Umberto Eco har skrevet den rigt illustrerede grundbog Skønhedens historie. Eco har tillige skrevet en bog om det skønnes modsætning: det hæslige, det uhyggelige, det sublime og det chokerende, som er andre væsentlige begreber indenfor æstetikken, der peger frem mod den moderne kunst og avantgarden i nutiden. Spændingen mellem det skønne og det grimme hører til den moderne æstetiske oplevelse.

 

Hold nr.2

Undervisningssted: Sorø Kultur & Fritidscenter, Værkerne, Frederiksvej 17, Sorø, alle gange fra kl. 16.15-18 8.gang på Loisiana..
Samlet pris: kr. 560 kr.

Tilmelding og betaling sker ved at indsætte kursusbeløbet på
Vestsjællands Kunstmuseums konto (Nordea):
reg. 2300 kontonr. 0300263747

Husk at angive:
holdnummer, navn, adresse,
telefonnummer samt evt. emailadresse.

Når beløbet et modtaget sendes kvittering til indbetaler. Der skal være tilmeldt mindst 25 deltagere for at holdet oprettes.
[tilbage til oversigten]

Kursus over 8 undervisningsgange.

4.februar - 25.marts

FARVEN I KUNSTEN.

MODERNE MESTERVÆRKER I HUMLEBÆK

v/ Mag.art. & ph.d. Niels Marup

 

Omkring år 1900 udvikler der sig en række nye formsprog indenfor billedkunsten. Kunsten har en eksperimenterende indfaldsvinkel, hvor formen og farvens elementer bliver centrale. De stærke kulørers udtrykskraft giver billederne en ny visuel dominans i kulturen, som stiller nye krav til publikum, og er en væsentlig udfordring til hele kulturen. Kandinsky, Matisse, Kirchner og Nolde lader verden komme til syne på en hidtil uset måde.
Newton opdager farvespektret mens Goethes fokuserer på farveoplevelsen, og det er denne oplevelsesbaserede farveopfattelse, der er dominerende omkring 1900. Teoretisk fremlægger Johannes Itten sin farveæstetik på Bauhaus.
Louisiana har i foråret udstillingen: Farven i Kunsten, der viser mesterværker af de nævnte klassisk moderne kunstnere, og giver en enestående lejlighed til at studere de farveteoretiske overvejelser. Denne periodes kunst skaber grundlaget for en ny social forståelse af farven. Kurset veksler mellem farveteori og billedanalyse af de koloristiske verdener og afsluttes med et besøg på Louisiana. Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. .

 

Hold nr.3

Undervisningssted: Sorø Kultur & Fritidscenter, Værkerne, Frederiksvej 17, Sorø, alle gange fra kl. 16.15-18
Samlet pris: kr. 280 kr.

Tilmelding og betaling sker ved at indsætte kursusbeløbet på
Vestsjællands Kunstmuseums konto (Nordea):
reg. 2300 kontonr. 0300263747

Husk at angive:
holdnummer, navn, adresse,
telefonnummer samt evt. emailadresse.

Når beløbet et modtaget sendes kvittering til indbetaler. Der skal være tilmeldt mindst 25 deltagere for at holdet oprettes.
[tilbage til oversigten]

Kursus over 4 undervisningsgange.

8.april - 29.april

EMIL NOLDE OG GRÆNSELANDET

EKPRESSIONISMEN OG DEN DANSK TYSKE FORBINDELSE

v/ Mag.art. & ph.d. Niels Marup

 

Emil Nolde (1867-1956) er en central figur for den internationale ekspressionistiske bevægelse og en kontroversiel kunstner i forhold til Danmark. Som Sønderjyde er han var knyttet til to sprog og to nationer og levede i en nationalistisk opbrudstid, der var præget af konfrontationerne mellem Danmark og Tyskland i både 1864 og de to verdenskrige. Samtidig var han bundet til det moderne maleris koloristiske udtrykskraft og rå primitivisme i penselstrøgene. Som han tilfører en egen frihed. Nolde skildrede grundlæggende menneskelige temaer, og hans billeder berørte religiøse og eksotiske forhold og blev derfor opfattet som politisk provokerende. Nolde har frembragt 1356 malerier og har derudover en stor produktion af tegninger, grafik og akvareller. Både i form og indhold var hans billeder uforenelige med nazismen, hvorfor han fik maleforbud og ufrivilligt blev placeret på Hitlers udstilling for degenereret kunst i 1937. Kurset analyserer hans mange billedtyper deriblandt de 'umalede' billeder.

 
Kontaktperson: FU-formand Helge Torm, Munkevænget 2, II t.h., 4180 Sorø